Årets Lederporkal for 2023: Anders Engberg Jacobsen.

Anders; du er virkelig en Gjellerup Sdr.´s forenings-mand! – og det er altså fra hjertet og helt ud i fingerspidserne…  Du har været GS-gymnast som barn, du er stadig gymnast, og i mange år- og heldigvis stadigvæk også instruktør. Du har en drivkraft for at få vores forening til at glide, når du altid gerne tilbyder din hjælp til stort og småt; det kan fx være som slæbere, modtager til div. Springhold, Instruktør for andre hold -når der er sygdom, oprydning, Vores mand til Lørdagssjov, stærk mand og ja, som tidligere: SEJ model i boxershorts og strømper. Du trak i år et stort ansvar som instruktør ved vores Vesterlund-weekend her i januar – og ved de mange andre år.

Anders; jeg tror aldrig, du er sur? TAK for din positive tilgang, TAK for dit glimt i øjet og til at rumme de små og voksne medlemmer i foreningen.

Vi er super glade for at have dig med på holdet!! Du har SÅ meget fortjent denne GS-lederpokal.

Årets unge-hjælper 2023: Amalie Østergaard Jakobsen og Katrine Buhl

Der har været nogle seje kandidater om buddet… I år går prisen til 2 piger

Kære Amalie og Katrine: I fortjener meget denne pris. I er bare hammer positive, smilende og imødekommende. I har i denne sæson været Unge Hjælpere og instruktører på både MGP og Showdance holdene – der var kun få piger på Showdance holdet fra starten, men så tilbød I ekstra træning i frikvarterne på skolen, det gav pote, og der kom mange flere med på selve holdet – I har klaret ansvaret fantastisk flot. I er gode til at lære fra jer, og I er meget dedikeret i forhold til at formidle glæden ved at danse.

I er nogle top seje GS-piger!

Se: at være frivillig starter hos den enkelte, og èn enkelt frivillig ildsjæl kan være den afgørende faktor for, om et barn, teenager eller voksen vælger at blive idrætsaktiv og finde glæde i sporten.

I år vil vi gerne fremhæve en person, som vi vil kalde årets frivillig!

Årets GS Fidus 2023: Bent Ole Hvid

Du har været frivillig i Gjellerup Sdr. i hele 50 år. Saft susme mange dejlige år – og så skal man altså modtage en konge værdig t-shirt.

Stort tillykke med dit imponerende jubilæum. Du er ener, altid gået forrest for foreningen med et kæmpe gå på mod og fantastisk humør, der smitter og sætter gode og store aftryk for os alle i GS.

Du har været instruktør i uhyggelig mange år -lige nu for holdet: Bl. Kondi -som er et vintage holdnavn, jeg mener, din far i sin tid startede dette hold i Hammerum? –  I starten af nullerne kom du med ideen til at opstarte TeamGym i Gj. Sdr., og tog efterfølgende Instruktørkasketten på for disse herrehold i vores forening. Der er SÅ mange gymnaster, der har været med dig på denne lange GS-rejse.

Bent Ole; du husker alle dine gymnaster – du er smilende, omfavnede, god til high-five, opmuntrede og motiverende. Vi fejede dig med champagne og gaver i januar, og efterfølgende skrev vores tidligere Visionsformand: Susanne Fruergaard på Facebook, at vores lokalområde og forening er heldig med, at have en ildsjæl med så stor drivkraft, som dig!! Vi kan kun nikke og bekræfte dette, -og ja, så må det vist også lige nævnes, at vores opslag på Facebook omkring dit jubilæum fik en rækkevidde på over 6, 4 tusinde modtager, det er aldrig før sket i Gj. Sdr. historie.

TAK for dig Bent Ole Hvid.