Til årets gymnastikopvisning i Hammerum Hallen anerkender og hylder man altid en ung hjælper eller hjælpeinstruktør samt årets lederpokal uddeles. I år gik årets ung til Sia Wendelbo Mølgaard. Sia blevet årets unge hjælper, fordi hun tager ansvar og altid kommer med en positiv indgangsvinkel til tingene. Sia har trådt siden gymnastiksko i Gjellerup Sdr. Gymnastikafd. næsten siden, hun har lært at gå og har været aktiv på alle hold, der svarer til hendes alder indtil, hun nu går på juniorpiger. Sia har været ung hjælper og hjælpeinstruktør siden hun var 12 år. Næste år skal hun på efterskole og vi glæder os til at få hende tilbage i foreningen til sæsonen 2019/20.
Årets lederpokal gik til Anders “Kibæk” Nielsen. Anders blev for lidt mere end 10 år siden udtaget til DGI Verdensholdet – da turneen var veloverstået havde Bent Ole Hvid udset sig, at her var der en gymnast og instruktør med stor potentiale og han var med i den spæde begyndelse, hvor Gjellerup Sdr. Gymnastik-herrer begyndte at bruge kræfter på TeamGym-konkurrencer. Snart blev Anders en del af trænerstaben – og selvom han for et par år siden, mente, at nu skulle nye kræfter til – kunne han alligevel ikke lade være med at kigge ind til Seniorherrerne, når de trænede og han det kriblede i ham og han satte igen sit aftryk på deres rytmiske serie og sæsonen efter stod Anders navn igen på instruktørlisten. Anders kommer altid med et stort smil og er altid positiv omkring træningen. Anders er med til at give gejst og god energi til hele holdet og dem, han møder på sin vej, får også altid lidt med. Han er med til at nytænke detaljer til SeniorHerrer, når de forbereder sig til konkurrencerne og han har sat sit fingeraftryk i de fleste af de rytmiske serier, de bruger til opvisning og konkurrence. Vi har beregnet, at han har kørt over 150.000 km til fordel for Gjellerup Sdr. Gymnastik og det er vi rigtig glade og stolte over, at han gør og vi glæder os over at have ham i vores forening.
Hjertelig tillykke til Sia og Anders for deres pris og mange 1.000 TAK for deres STORE OG MANGE TIMERS arbejde i vores gymnastikafdeling.