Lørdag d. 6. april deltog Gjellerup Sdr. med to herrehold i TeamGym i Vejlby-Risskov-hallerne. Der er tale om 2 konkurrencer – 1. runde og 2. runde af forbundsmesterskaberne. De 4 bedste efter 2. runde, som er d. 18. maj i Arena Randers går videre til Danmarksmesterskaberne i Brøndbyhallen d. 1.6.
Til den første konkurrence (1. runde) skal man lige have pudset formen lidt af og mange spring og serien sidder ikke altid lige i skabet. Derfor er vi også glade for, at der er en 2. runde om ca. 6 uger, som så kan gøre, at man lige får den sidste del med. Topformen skal helst først indfinde sig d. 1.6.
Både 1. holdet og Liga-holdet havde hæderlige runder på springene – og havde nogle missere i serien. Det blev til en 9. plads for vores Ligahold og en 3. plads for Serie 1. Nu skal der hjem i træningshallerne og trænes videre til næste konkurrence. Vi ved, der er mere at byde på. Begge hold har i øvrigt også fået nye dragter sponseret af Fuss & Disturb.