Per 26/10-2020 – gælder nu forsamlingsforbud på 10 personer, når man er 21 år og derover – Gjellerup Sdr. Gymnastikafd. har udsendt disse retningslinier per mail til alle gymnaster, forældre og instruktører, der er tilmeldt vore hold.

Retningslinier per 26-10-2020

Det betyder desværre, at vort gymnastikudvalg igen løber stærkt for at forsøge at få tingene til at gå op i en højere enhed, så så mange som muligt kan få lov til at træne.

Ifm., at Sundhedsmyndighederne i uge 38 valgte at sætte antallet fra 100 til 50 personer i forsamlingsforbuddet – gav det ekstra arbejde til vores gymnastikudvalg, som måtte finde ekstra lokaler og forlænge tiden til instruktørerne på 4 stk. gymnastikhold.

Vi gør alt for, at gymnasterne kan træne hver uge og de får så meget træning som muligt. Vi er heldigvis ramt af, at lokalerne i Hammerum-Gjellerup Hall´n ikke står tomme, så det giver udfordringer med at finde ekstra lokaler samt, at vi må be´vore instruktører om at blive lidt længere eller møde ind lidt tidligere.

Vi håber, at vi snart er retur med normal træning, så alle kan få det, de i sin tid har sagt ja til i bestillingen af medlemsskabet. Vi har dog også på vores hjemmeside og folder gjort opmærksom på, at hvis vi får retningslinier, der gør, at vi ikke må og kan være forsamlet xx antal, så er vi nødt til at agere anderledes. Vi håber og tror på, at det er for en kortere periode og tingene normaliseres igen, så godt som de nu kan med Covid-19 i baggrunden.

Det betyder også, at I som forældre må have tålmodighed med, at jeres børn og unge mennesker måske for en periode må træne et andet sted end de plejer, de ikke har de samme springfaciliteter, skal lave andre øvelser end de plejer,  har forkortede træninger og andre irriterende ting ved den tid, vi er i nu. Vi gør alt for, at udøvere får det, de har betalt for. Gjellerup Sdr. tjener ikke på Corona, tværtimod giver det os ekstra omkostninger i form af ekstra lokaleleje, ekstra omkostningsdækning til instruktører etc. for ikke at nævne den tid, der bruges ekstra på at løfte opgaven med, at alle trods forsamlingsforbud stadig kan gå til gymnastik en gang i ugen.

Vi gør alt, hvad vi kan!

Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til ovenstående vil jeg be´ jer kontakte os på info@gjellerupsdr.dk – så vil vi besvare spørgsmål.