I denne uge har der været afholdt EM i TeamGym i Portugal og gymnastikafd. er rigtig stolte af, at vi kan være med til at bidrage til landsholdene med hele  9 gymnaster og 2 trænere fra vores gymnastikafd.

Joakim Sass, som deltager på JuniorMix, der vandt GULD

Morten Seeberg, der er på SeniorMix, som fik en flot SØLV-medalje

Andreas Rahbek, Anthon Khorami, Christoffer Scherrebeck, Steven Nash, Kristoffer Krüger, Kristoffer Hayes og Mikkel Schertz, der repræsenterede Herrelandsholdet og vandt GULD igen og forsvarede dermed deres 1. plads fra 2016.

Alt sammen krydret med Lars Nørregaard og Anders

“Kibæk” Nielsen som en del af landsholdstrænerstaben.

Der er sat nye standarder for spring og rytme og i særdeleshed på herresiden havde man lovet at hæve barren og med en forrygende finale på bane leverede herrerne det lovede. På holdet findes efterhånden en erfaren herre; Steven Nash, som var til sit 5. EM – det kunne have været det 6., hvis ikke det havde været for en skade i 2014. Kristoffer Krüger kom også på EM All Star-holdet. Flot skulderklap til ham for hans præstationer på banen.

Vi er i Gjellerup Sdr. S.G. & I stolte og glade for, at have så dygtige gymnaster og trænere, der er med til at repræsentere de danske farver og Gjellerup Sdr. S.G. & I ude i verden. Bag og ved siden af landsholdsgymnasterne er der alle holdkammeraterne, instruktører, supportere, gymnastikudvalg og andet godtfolk, som er med til at løfte TeamGym-gymnastikken til nye højder hver gang, vi skal se en ny konkurrence.

STORT TILLYKKE til gymnasterne og trænerne på de tre hold samt til Juniordrenge med guldet, sølv til Juniorpiger samt bronze til Seniordamer.