….. og Hammerum-Gjellerup stod næsten for de 3 af dem 🙂

Torsdag d. 11. april uddelte Herning Idrætsråd 4 idrætspriser ifm. repræsentantskabsmødet.

I kategorien SparNords Ungdomspokal var Gjellerup Sdr. S.G. & I´s Thomas Engberg Jacobsen indstillet og ved afsløringen blev det Thomas, der løb af med den lille pokal med sit navn indskrevet.

Thomas vandt prisen, da han er en dygtig leder med et stort overblik, altid glad og positiv og velforberedt til træningstimen, både som leder og gymnast. Han har været instruktør i Gjellerup Sdr. Gymnastikafd. siden, han var 12 år. Han er en god rollemodel for nye instruktører og vi er rigtig glade for, at han er en del af Gjellerup Sdr. ´s instruktørteam.

Årets idrætsforening blev Hammerum IF, som favner og prøver nye tiltag for at fastholde og forøge fodboldmedlemsantallet og i gruppen årets frivillig var Joan Stubkjær fra Hauge GF nomineret for hendes mangeårige arbejde med at finde frivillige til håndbold-slutrunder i Boxen samt til Knyt Sammen ugen.

Et STORT TILLYKKE til de to prisvindere og den nominerede. Vi er stolte over at bo i et område, hvor der er så meget aktivitet i vores idrætsliv.