Holdet starter torsdag d. 25. november kl. 18.00 til kl. 19.00 i HALL 2 – sæsonen løber indtil 1. april 2022.

De første par træninger er GRATIS, herefter kan I vælge om I vil betale kontingent på 450,- kr eller om I vil betale med klippekort. Et klippekort koster 300,- kr og der betales et klip pr. træning. Klippekortet kan også bruges til de andre Multihold vi har i foreningen. (Yoga, Zumba, Pilates, Step Aerobic, Crossdance og HopShop)

Klippekortet kan deles af flere, så køb et og del det med din nabo, så køber din nabo nok det næste 😉

Hvis I har glemt hvad VedligeHoldet står for, så har Line skrevet følgende om holdet:

Stærke muskler, sund kropsholdning og fornyet energi – lyder det som noget for dig? Så kom og prøv VedligeHoldet. Her er plads til alle uanset hvor meget du har trænet før. Med inspiration fra både gymnastik og crossfit bruger vi egen kropsvægt til at styrke kroppens kernemuskulatur og de store muskelgrupper, og får en stærk og sund kropsholdning. Vi tager os god tid til at udføre øvelserne korrekt for at få det bedste udbytte af træningen. Imellem øvelserne forbedrer vi konditionen med små intense øvelser og løbeture.