Forsikring, GDPR samt Force majeure

Vore instruktører er uddannet på et meget højt niveau og det er meget få skader, vore idrætsudøvere får via den aktivitet, de har via Gjellerup Sdr. S.G. & I.

Gjellerup Sdr. Gymnastikafd. blev i marts 2017 certificeret som Springsikker forening – det er ikke lig med, at der ikke kan ske ulykker – MEN, vi har prøvet at gennemtænke alle tænkelige scenarier igennem samt sørget for, at vore instruktører er uddannet på det niveau, som det hold, de er instruktører for.

Som skytte, gymnast og svømmer skal man dog selv sørge for at være dækket ind af en ulykkesforsikring.

Gjellerup Sdr. S.G. & I har ingen forsikring, der dækker de aktive, og er heller ikke påkrævet at have en sådan forsikring.

Det er kun de frivillige i foreningen, der er dækket ind via Idrættens Forsikringer.

Derfor tjek for god ordens skyld, om dit barn eller du selv har en ulykkesforsikring.

Læs mere om idrættens forsikring på www.idraettensforsikringer.dk

*****************************************************************

Gjellerup Sdr. S.G. & I følger gældende regler omkring Persondataforordningen også kaldet GDPR

Vore medlemsoplysninger opbevares af Conventus, som sikre korrekt håndtering af disse.

Informationer til brug ved konkurrencelicenser gemmes retmæssigt af GymDanmark.

Oplysninger til brug for udarbejdelse af børneattester samt omkostningsgodtgørelses sedler opbevares aflåst og gemmen kun i nødvendigt og gyldigt omfang.

**********************************************************************

Foreningen er ikke forpligtet til at tilbagebetale kontingent ved jordskælv, krig, strejke og katastrofer – herunder også Covid-19 og andre pandemier