Vision for Gjellerup Sdr. S.G. & I

 

Gjellerup Sdr. S. G. & I skal være en forening, hvor glæden, fællesskabet samt sikkerhed ved idræt sættes højst, hvor der er plads til både motions-, opvisnings- og konkurrence-idræt. Gjellerup Sdr. vil være en forening med plads til alle. Gjellerup Sdr. skal være en demokratisk forening, hvor bestyrelsen er lydhør overfor medlemmernes ønsker. Visionen ønskes opnået gennem følgende værdier:

Fællesskab: Idræt skal bidrage til at udvikle engagerende fællesskaber. Mødet med andre gennem idræt udvider vores kulturelle indsigt og styrker vores forståelse og respekt for hinanden.

Samvær: Gjellerup Sdr. ønsker at være en rummelig forening, som er kendetegnet ved socialt samvær om gode og unikke idrætsoplevelser. Et rummeligt samvær som går på tværs af alder og hvor der er plads til forskellighed.

Glæde: Motivation, succes og engagement. Medlemmerne skal opleve aktiviteterne som motiverende og inspirerende, så det opleves som succesfuld at gå til idræt i Gjellerup Sdr.

Ansvarlighed: Økonomisk ansvarlighed – foreningens ledelse udviser økonomisk ansvarlighed og påser at lovgivningen for foreningens virke overholdes. Alle – medlemmer, instruktører og bestyrelsesmedlemmer – udviser ansvarlighed i forhold til foreningens aktiviteter og faciliteter.

Udvikling: Foreningens instruktører motiveres til at videreuddanne sig. Bestyrelsen, instruktørerne og foreningens medlemmer skal i samarbejde foretage fremadrettet vurdering af behov og muligheder, således at der sker en løbende tilpasning af udbuddet af aktiviteter.

Sundhed: Idræt og bevægelser befordrer fysisk velbefindende, en sundere hverdag og bedre livskvalitet. Adgang, muligheder og inspiration til motion og bevægelse bør være tilgængelig for alle uanset alder, kultur og status. Samtidig vil vi sikre, at vi har gjort, hvad vi kunne for at sætte sikkerheden i top ved springmodtagning.

Demokrati: Foreningen er en medlemsstyret demokratis forening, der sikrer, at alle har indflydelse. Gennem dialog og mellem bestyrelse, instruktører, medlemmer og lokalsamfundet sikres foreningens målsætninger.

Respekt: Alle med tilknytning til Gjellerup Sdr. – bestyrelse, instruktører og medlemmer, forældre og andre behandler hinanden med respekt og i en respektfuld omgangstone.

Synlighed og samarbejde: Gjellerup Sdr. ønsker at være en synlig forening i lokalområdet. En forening, som står for åbenhed og viljen til samarbejde mellem foreninger i lokalområdet.

Frivilligt arbejde: Gjellerup Sdr. ønsker at være en forening, der målrettet arbejder på fortsat at fremme og styrke det frivillige arbejde.

Kontakt

Har du behov for at kontakte en person i Skytte-, Gymnastik- eller Svømmeudvalget Findes kontakoplysninger og mails via fanen for den respektive idrætsgren under kontakt.

Visionsudvalget består af:

Line Christensen, formand – linebeef@live.com

Kristian Agergaard Carlsen, udvalgsmedlem – elseogkristian@hotmail.dk

Mette Balle Olsen, udvalgsmedlem – mette@gjellerupsdr.dk

Gitte Engberg, kasserer – gittee@live.dk

Anders Nørgaard, udvalgsmedlem – anders@gjellerupsdr.dk 

Anders Elsborg Højris, udvalgsmedlem  – andershojris@gmail.com 

Vi kan til enhver tid kontaktes med stort og småt og vi er altid åbne for gode idéer og nye tiltag i foreningen.