Gjellerup Sdr. S.G. & I´s historie og kerneværdier

I eftersommeren 1869 kunne man se 18 unge mænd i fuld gang med eksercits og gymnastik på en mark i Fastrup ved Hammerum.

En oktoberdag samme år skænkede unge piger fra egnen skytterne en fane med indskriften ´Sønderjylland vundet, det er Kampens Maal´ Fra den dag var Hammerum Skyttelag en rigtig forening.

Skytteforeningen blev stiftet denne dag i oktober. I 1888 kom gymnasterne til og næsten 100 år senere blev svømmerne tilknyttet.

Nu som dengang er vi, de idrætsmæssige forskelligheder til trods, knyttet sammen i et fællesskab.

Vi har tilbud til alle i størstedelen af året, uanset om man gerne vil være inde eller ude, over eller under vandet, alene eller sammen, bredde eller konkurrence, hygge eller alvor.

Ja vi har det hele og er stolte over, at kunne invitere dig og dine ind i fællesskabet.

Kilde: ’ Af lyst og trang´ af Mogens Bendixen.

Gjellerup Sdr. S.G. & I´s kerneværdier er NÆRHED – FÆLLESSKAB og GLÆDE.

Nærhed

Her kan man dyrke skydning, gymnastik og svømning lokalt og sammen med dem man kender

Vores instruktører viser nærhed overfor sine skytter, gymnaster, svømmere, forældre og de andre instruktører

Her er vi tæt på hinanden både fysisk og mentalt – og vi respekterer hinanden

Vi har nærhed i hele foreningen imellem bestyrelse, instruktører, hjælpe instruktører, forældrehjælpere og andre som hjælper til

Her har vi en nærhed, som gør, at man ikke føler sig udenfor og mangler hjælp, både som skytte, gymnast, svømmer og instruktør. Nærværende instruktører med støtte og en nærværende bestyrelse, hvor alle har en kontaktperson.

Fællesskab

Vores instruktører sørger for, at alle skytter, gymnaster og svømmere føler sig som en del af et fællesskab på holdet. Som instruktør er man OBS på om nogen trænger til støtte, trøst og hjælp til at komme med i fællesskabet. Se til, at der ikke er nogen på holdet, som udelukker & mobber andre!

Hos os udviser vi et fællesskab som én stor forening

Hos os er der plads til alle, som har lyst til at gå til skydning, gymnastik og svømning.

Vi viser skytterne, gymnasterne og svømmerne, at vi er fælles om at rydde op, om at støtte op, om at deltage i arrangementer, om at deltage i større ting som opvisninger, fastelavnsfest, KSU m.v.

Glæde

Vi viser glæde, så andre føler glæde ved at komme på holdet

Glæde smitter… Er du som instruktør glad, bliver dine skytter, gymnaster og svømmere glade

Vi fylder vores gymnaster op med en sjov og god træning, og de forlader træningen med positiv energi og i et godt humør

Glæde = fysisk udfoldelse, husk det!

Husk glæden ved at se, at dine skytter, gymnaster og svømmere kan li´ at være på holdet, og at de bliver dygtigere og dygtigere og dit program lykkes.

Gjellerup Sdr. S.G. & I ‘s bomærke blev lavet til 100 års jubilæet i 1969. Initialerne G.S. er indsat i en figur, der leder tanken hen på en flamme (riffelskud, spændstig gymnast, ivrig  butterfly svømmer), Heri er en symbolik; ilden, der brænder, gløderne, som man i gammel tid passede på, så der hele tiden kunne tændes et ny bål og gnisten til at arbejde med foreningens grundværdier og forny dem i takt med tiden

Hvis Gjellerup Sdr. var et hus… ville fundamentet består af vore dygtige instruktører… 

Den gode instruktør