Vintersvømning

Vintersvømning forgår i Herning svømmehal fra start september til start april. I undervisning bassinerne.

Om Vintersvømning

I Gjellerup Sdr. Svømning har vi investeret i et svømmeskolekoncept, som betyder endnu bedre svømmeundervisning for dit barn.

Det er vigtigt, at alle børn lærer at svømme og være trygge i vand. Vi lægger meget vægt på, at børn lærer at svømme korrekt allerede fra starten, og derfor tilbyder vi vores yngste medlemmer i svømmeskolen et nyt og forbedret svømmeskolekoncept i samarbejde med DGI.

Svømmeskolekonceptet giver mere kvalitet i undervisningen. Samtidig får I som forældre bedre mulighed for at følge jeres barns udvikling i og udenfor vandet.

Konceptet er målrettet børn i alderen 5-11 år, og i Gjellerup Sdr. Svømning har vi valgt at have fokus på evnen til selvredning og tryghed i vand.

Det betyder, at dit barn både vil opnå redskaber til at skabe overblik i vandet og sikre sig selv i en vanskelig situation, samtidig med at barnet lærer at svømme.

Børnene befinder sig motorisk på forskellige niveauer, og derfor er det vigtigt, at aldersgrænsen på de forskellige hold overholdes, herved sikres den bedst mulige udvikling for dit barn.

I Gjellerup Sdr. Svømning har vi valgt følgende inddeling af hold:

Krabberne 6-7 år

Søhestene 7-8 år

Krokodillerne 8-9 år

Delfinerne 9-11 år

Svømmeskolen sikrer, at du og dit barn får:

Svømmeundervisning med endnu mere kvalitet: Det nye svømmeskolekoncept er et samarbejde med DGI og er et gennemarbejdet og afprøvet koncept, der tager udgangspunkt i grundfærdighederne, de fire stilarter (butterfly, rygcrawl, brystsvømning og crawl) samt discipliner som polo, livredning, udspring og synkronsvømning.

Personlig svømmebog med udlevering af klistermærker: Alle børn i svømmeskolen får en personlig svømmebog. Bogen kan bruges til at synliggøre børnenes progression, da de efter hver svømmeprøve præmieres med klistermærker, efterhånden som de udvikler deres svømmefærdigheder. Derudover er der også sjove opgaver i svømmebogen.

Svømmeprøver hvert kvartal: Der er opstillet mål for, hvad børnene skal lære hvert kvartal for at sikre, at de hele tiden udvikler sig. Det er efter disse svømmeprøver, at børnene præmieres med klistermærker til svømmebogen.

Uddannede DGI-svømmeinstruktører: Alle svømmeskolens instruktører har været på mindst én DGI-svømmeuddannelse, så de har styr på bl.a. pædagogikken, tilrettelæggelse af undervisningen m.m. og her er der fokus på undervisningen både i og udenfor vandet.

Hold på flere niveauer: Som udgangspunkt strækker svømmeskolen sig over fire år med forskellige niveauer. Det sikrer, at alle børn hele tiden er på et niveau, der passer præcis til dem.

GODE RÅD

Vi anbefaler en badehætte eller elastik i håret, så det ikke driller vores svømmere. Vi anbefaler ikke brug af svømmevinger. Se vores forældrehåndbog for yderligere forklaring. Det er en god ide at bruge svømmebriller.

Vi klæ’r dit barn på til at blive en bedre svømmer!

FORÆLDREHÅNDBOGEN

FORUDSÆTNINGER FOR SVØMMEUNDERVISNING

Hold

HALETUDSERNE
Sted: Undervisningen finder sted i Herning Svømmehal i undervisningsbassinet. Vandet er opvarmet og har en dybde på 90 cm.

Forudsætninger: Holdet er for børn som ikke har gået til svømning før. Og for børn som har brug for far og mor tæt på ved kanten. En vejledende alder for haletudserne er 3-4 år.

Holdbeskrivelse: Haletudserne er vores første af 2 indskolingshold, inden man som krabbe starter på svømmeskolekonceptet. Vi har op mod 12 svømmere på holdet og et trænerteam på 4 bestående af instruktører, hjælpeinstruktører og evt. ungehjælpere. Alle i teamet er i vandet sammen med børnene. Undervisningen varer i 30 min inkl. navneopråbning og div. beskeder på kanten. Der vil på haletudserne være instruktion i øvelser, teknikker og vandaktiviteter med henblik på 4 grundelementer: Balance, elementskifte, bevægelse og vejrtrækning.  Der vil ligeledes indgå en masse vandaktiviteter/lege da svømning først og fremmest skal være sjovt – Herefter skal børnene nok få lært at svømme.

Målsætninger:

  • At børnene generelt bliver trygge ved vandet
FRØERNE
Sted: Undervisningen finder sted i Herning Svømmehal i undervisningsbassinet. Vandet er opvarmet og har en dybde på 90 cm.

Forudsætninger: Børnene skal kunne begå sig i vandet uden brug af vinger (må gerne bruge bælte) samt uden forældrenes tilstedeværelse. Dvs. at de skal kunne begå sig i vandet uden forældrene skal gå op og ned ad bassinkanten for at holde barnet i hånden. (forældrene må gerne i nærheden af bassinet). En vejledende alder for frøerne er 4- 5 år.

Holdbeskrivelse : Frøerne er vores andet af 2 indskolingshold, inden man som krabbe starter på svømmeskolekonceptet. Vi har op mod 12 svømmere på holdet og et trænerteam på 4 bestående af instruktører, hjælpeinstruktører og evt. ungehjælpere. Alle i teamet er i vandet sammen med børnene. Undervisningen varer i 30 min inkl. navneopråbning og div beskeder på kanten. En undervisning vil typisk være bygget op omkring forskellige øvelser, lege og aktiviteter, hvor børnene bevæger sig fra kant til kant samt rundt i bassinet.

Målsætning:

  • At børnene bliver trygge ved vandet
  • At børnene introduceres til elementskifte som f.eks. at hoppe i vandet fra kanten
  • At børnene bliver trygge ved både at få vand i hovedet samt få hovedet under vandet
  • At børnene lærer at kunne dykke og samle ting op fra bunden
  • At børnene generelt lærer at holde balancen i vandet (at komme fra vandret til lodret og modsat, at komme fra maven og om til ryggen samt modsat)
  • At børnene lærer at begå sig i vandet uden at røre bunden
KRABBERNE
Sted: Undervisningen finder sted i Herning Svømmehal i undervisningsbassinet. Vandet er opvarmet og har en dybde på 90 cm.

Forudsætninger: Du kan få hovedet under vand. Hvis du bruger bælte, arbejder vi frem mod, at du får det af. En vejledende alder for krabberne er 6 år

Holdbeskrivelse:

Krabberne er det første hold i vores svømmeskolekoncept. Når du er med på et hold, der hører under svømmeskolen, får du din egen svømmebog, hvor du med jævne mellemrum kan få nye mærker, der passer til det niveau, du er nået til. På krabberne kan du tage mærke 1-4. Vi har op mod 14 svømmere på holdet og et trænerteam på 4 bestående af instruktører, hjælpeinstruktører og evt. ungehjælpere. Alle i teamet er i vandet sammen med børnene. Undervisningen varer i 30 minutter inkl. navneopråbning og diverse beskeder på kanten. Der vil være instruktion i øvelser, teknikker og vandaktiviteter med henblik på 4 grundelementer: Balance, elementskifte, bevægelse og vejrtrækning.  Der vil ligeledes indgå en masse vandaktiviteter/lege da svømning først og fremmest skal være sjovt.

Målsætninger:

  • Hoppe stille i fra kanten uden plask
  • Afsæt fra kanten i vandet på maven og ryggen
  • Holde hovedet under vand og kigge mod bunden
  • Holde balance på søpølse og padle med armene
  • Sidde og ligge på bunden
  • Plaske med arme og ben på samme tid
SØHESTENE
Sted: Undervisningen finder sted i Herning Svømmehal i undervisningsbassinet. Vandet er opvarmet og har en dybde på 110 cm.

Forudsætninger: For dig der kan komme i vandet uden hjælp. Du kan få hovedet under vand og kigge mod bunden, samt plaske med arme og ben og flyde på ryggen (med hjælp). En vejledende alder for søhestene er 7-8 år

Holdbeskrivelse:

Søhestene er det andet hold i vores svømmeskolekoncept. Når du er med på et hold, der hører under svømmeskolen, får du din egen svømmebog, hvor du med jævne mellemrum kan få nye mærker, der passer til det niveau, du er nået til. På Søhestene kan du tage mærke 5-8.  Vi har op mod 14 svømmere på holdet og et trænerteam på 2 bestående af en instruktør og hjælpeinstruktør. Undervisningen varer i 30 min inkl. navneopråbning og div. beskeder på kanten. Der vil på Søhestene være instruktion i øvelser, teknikker og vandaktiviteter med henblik på 4 grundelementer, og der arbejdes hen i mod svømmefærdigheder. Der vil ligeledes indgå en masse vandaktiviteter/lege.

Målsætninger:

  • Stå på måtte eller stor plade i vandet
  • Hoppe baglæns i vandet
  • Crawl-benspark med eller uden plade
  • Delfin-hop med flyarme
  • Krølle sammen som kugle og puste alt luft ud
  • Forlæns kolbøtte
  • Flyde på ryggen og maven uden hjælp
  • Stå på hænder på bunden
  • Crawl
KROKODILLERNE
Sted: Undervisningen finder sted i Herning Svømmehal i undervisningsbassinet. Vandet er opvarmet og har en dybde på 110 cm.

Holdbeskrivelse:

Krokodillerne det tredje  hold i vores svømmeskolekoncept. Når du er med på et hold, der hører under svømmeskolen, får du din egen svømmebog, hvor du med jævne mellemrum kan få nye mærker, der passer til det niveau, du er nået til. På krokodillerne kan du tage mærke 9-12. Vi har op mod 14 svømmere på holdet og et trænerteam på 2 bestående af en instruktør og hjælpeinstruktør. Undervisningen varer i 30 min inkl. navneopråbning og div. beskeder på kanten. Der vil på Krokodillerne være instruktion i øvelser, teknikker og vandaktiviteter med henblik på 4 grundelementer. Der vil ligeledes indgå en masse vandaktiviteter/lege.

Forudsætninger: På dette hold skal man kunne flyde på ryg eller mave, glide på ryg eller mave gennem vandet, samt være tryg ved at dykke til bunden. Der skal være tydelige tegn på svømmebevægelser inden for brystsvømning, crawl eller rygsvømning, om end de ikke behøver være helt på plads. En vejledende alder for Krokodillerne er 8-9 år.

Målsætninger:

  • Afsæt fra kanten på siden
  • Bjærge makker med flyderedskab
  • Afsæt fra kanten og holde vejret
  • Crawl-benspark på siden
  • Dykke under måtte
  • Rygcrawl med stabilt hoved
  • Svømme mens man kigger mod bunden
  • Hovedspring fra kant
  • Springe fra kant og bjærge makker til kant
DELFINERNE
Sted: Undervisningen finder sted i 25 meter bassinet i Herning Svømmehal

Holdbeskrivelse:

Delfinerne er det fjerde hold i vores svømmeskolekoncept. Når du er med på et hold, der hører under svømmeskolen, får du din egen svømmebog, hvor du med jævne mellemrum kan få nye mærker, der passer til det niveau, du er nået til. På delfinerne kan du tage mærke 13-16. Vi har op mod 15 svømmere på holdet og et trænerteam på 2 bestående af en instruktør og hjælpeinstruktør. (holdet træner sammen med delfinerne fortsat) Undervisningen varer i 50 min. inkl. navneopråbning og div. beskeder på kanten. Der vil på Delfinerne være instruktion i øvelser, teknikker og vandaktiviteter med henblik på 4 grundelementer: Balance, elementskifte, bevægelse og vejrtrækning.  Der vil ligeledes indgå en masse vandaktiviteter/lege da svømning først og fremmest skal være sjovt.

Forudsætninger: På dette hold skal man kende og være i stand til at svømme de tre svømmestilarter:

  1. brystsvømning
  2. crawl
  3. rygsvømning

men de forventes ikke at være helt perfekt udført. En vejledende alder for Delfinerne er 9-10 år.

Målsætninger:

  • Hovedspring gennem ring
  • Crawl med stabilt hoved
  • Dyk 1 bane på tværs af bassinet
  • Afsæt med spin/rotation
  • Rygcrawl med stabilt hoved
  • Holde vejret i 30 sekunder og svømme en bane uden vejrtrækning
  • Brystsvømning
Hajer
Sted: Undervisningen finder sted i 25 meter bassinet i Herning Svømmehal

Forudsætninger:  Svømmeren skal opfylde målsætningen for Delfin-hold. En vejledende alder for Delfinerne fortsat er 10 -16 år.

Holdbeskrivelse: Vi har op mod 10 svømmere på holdet og et trænerteam på 2 bestående af en instruktør og hjælpeinstruktør.  Undervisningen varer i 50 min inkl. navneopråbning og div. beskeder på kanten. ( holdet træner sammen med delfinerne). Der vil fortsat være legende elementer involveret i undervisningen, da det stadig skal være sjovt at gå til svømning. Samtidig skal det også være lærerigt, så der vil komme flere tekniske detaljer på, og der vil være stor fokus på vejrtrækningen. Endvidere vil svømmerne blive introduceret til boldspil, spring fra vippe og skamler, vendinger ved kanten, livredning osv. Der vil være fokus på vejrtrækning, balance i vand, bevægelse og elementskifte.

Målsætning:

  • At børnene lærer at dykke og orientere sig på dybt vand
  • At børnene lærer at svømme crawl, brystsvømning og rygcrawl, hvor de i stilarterne lærer måder at reducere vandmodstand med fokus på at øge fremdriften
  • At børnene lærer to-håndsvending som anvendes i forbindelse med brystsvømning
  • At børnene videreudvikler færdigheder i at springe og dykke på forskellige måder. Herunder hovedspring fra kant og evt. vippe samt startspring fra skamlen
  • At børnene lærer forskellige tekniske forøvelser til butterfly. Herunder lære at svømme butterflybenspark
  • At børnene får gode selvredningsfærdigheder samt et elementært kendskab til redning af sig selv og andre. Derfor vil der være en gang, hvor svømmerne selv skal medbringe tøj.